Kategorier
Blog

Hvad jeg spiser, og hvordan jeg undgår hamsterhjulet

“Så, nu er vi klar.” sagde jeg. Jeg havde åbnet vinduerne i køkkenet og stuen. Emhætten var tændt og skruet helt op. Ovnen var tændt. Det begyndte at ryge fra grillpanden. Den marinerede bøf havde stuetemperatur. Min veninde kiggede spændt og nysgerrigt med fra sidelinien, da jeg lagde bøffen på panden. Snart var lejligheden fyldt med røg og os, og vi hostede om kap med hovedet hængende ud af vinduet. Jeg er stadig i tvivl, om jeg har forstået, hvordan man bruger en grillpande.

Kostvaner, rigtig mad og religion

Kostvaner minder om religioner, der findes ikke kun én sandhed. Alle har dannet sig sin egen kost-religion med råd og regler, og det er virkelig fedt! Det giver os nemlig mulighed for at høre hinandens erfaringer. Vi kan blive inspireret af hinandens gøren i køkkenet, hvilket muligvis kan hjælpe til at nå vores personlige mål.

Når jeg bruger ordene rigtig mad, menes der den mad, jeg mærker nærer og styrker mig, og smager virkelig godt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at det er den samme mad, du bør spise for at trives optimalt. Vi er som sagt alle forskellige, og derfor har vi også forskellige behov.

Der er dog en ting som, jeg synes, er vigtig at slå fast. Når du køber din mad tilberedt af virksomheder, det være sig færdigretter fra supermarkeder, pizzeriaer og lignende, handler du oftest – ikke altid men oftest – med mennesker, der tænker mere på at nedsætte omkostninger og forhøje indtjeningen i deres virksomhed, end at give dig et nærende og sundt måltid. De bruger mange midler på at finde ud af, hvordan de får dig til at tage en bid mere og en til og en til. Se eventuelt denne video (26 min.) – et interview med Michael Moss forfatter til bogen Salt, sugar and fat.

For mig starter rigtig mad med friske, minimalt forarbejdet, økologiske madvarer. Jeg vil så tæt på de råvarer, som naturen selv producerer. Det betyder, at jeg bruger tid i køkkenet på at tilberede grøntsager, frugt, nødder, bælgfrugter, kød og hvad jeg nu ellers spiser. Jeg forsøger at holde mig opdateret på den seneste seriøse forskning inden for kost. Det gør jeg typisk med podcasts eksempelvis Latest in paleo og Found My Fitness. Begge er gode til at analysere og kritisk undersøge forskeres forsøg. Hvis du har gode kilder, må du meget gerne dele dem med de andre læsere og mig i kommentarfeltet nedenfor.

Finder jeg noget nyt, jeg vil prøve, laver jeg typisk en forsøgsperiode på to uger og mærker, hvordan ændringen påvirker mig. Men et sted jeg ikke ønsker at ændre meget er kvaliteten af de råvarer, jeg spiser. Det går jeg meget op i.

Kvalitet, lokalitet og økologi

Er en kalorie bare en kalorie? Eller har kvaliteten og næringsindholdet af de råvarer, vi spiser en betydning for vores trivsel? Det er jeg overbevist om, at de har. Jeg definerer en fødevare med masser af næring, som værende et produkt af højere kvalitet end et med mindre næring. Den definition på kvalitet bruger jeg, når jeg beslutter, hvilken mad jeg helst vil spise. Hvor vil du helst hente dine kalorier? I en spiseske sukker eller i et tilsvarende antal kalorier friske økologiske grøntsager?

Meningerne er mange, når der tales om økologi. Ligeså er spørgsmålene: Er økologiske produkter sundere? Smager de bedre? Er det bedre for dyrevelfærden og miljøet?
Ifølge en artikel på Videnskab.dk er det så godt som umuligt at undersøge, om økologi er et sundere valg. Der er simpelthen for mange ubekendte faktorer i forsøgspersonernes liv og livsstil til, at man kan komme med en endelig konklusion.
Når vi sådan støder panden imod en mur, er vi tvunget til at drage personlige valg baseret på egne forsøg, holdninger og logik, og prøve os frem.

Jeg priorieter dyrevelfærd højt. Det bør alle kødædere. Vi tager liv for at give vores kroppe næring. De liv bør respekteres mere end at fylde dem med antibiotika, give dem unaturlig føde for at fede dem hurtigere op, klippe deres næb eller haler for at kunne stuve flere sammen på et lille område.
Derfor køber jeg lokalt økologisk kød. Og det smager godt!

Når jeg står i grøntafdelingen i supermarkedet forsøger jeg så vidt muligt, at finde alt jeg skal bruge i øko-afdelingen. Det kan være rigtig svært at finde danske appelsiner og avocadoer, så der bruger jeg min folkeskolegeografi til at finde dem, som har haft den korteste rejse nordpå.

Brændstof til eftertanke

Vores kroppe får hovedsagligt brændstof fra kulhydrater, fedt og protein. Jo flere kulhydrater man indtager, desto større er sandsynligheden for, at det er kroppens hovedbrændstof. Det er ikke optimalt for mig. Jeg har svært ved at holde min fedtprocent lav, og jeg føler mere sult. Derfor spiser jeg mere fed mad.
Når kroppen henter energi fra fedt opdager man, at man ikke crasher og hungrer efter mad. For mig er det et kæmpe plus. Desuden lærte jeg forskellen på mental/vane sult og kroppens egentlige sultsignaler. Det meste af mit liv har jeg lyttet til de forkerte sultsignaler fra min krop. Det var først efter min kostomlægning og mine forsøg med faste, at jeg lærte forskellen på vanesult og egentlig sult.

Fedt, protein og kulhydrater er den prioriterede rækkefølge du skal huske, hvis du vil omlægge din kost for at brænde fedt i stedet for kulhydrater. Det lærte jeg på den hårde måde. Den kost jeg spiser er kraftigt paleo-inspireret. Livsstilen bag paleo har ræsonneret med mig fra første gang jeg hørte om den. Jeg prøvede flere gange at gå strikt paleo, men jeg endte altid med at oppe kulhydraterne igen. Indrømmet jeg er ikke den hurtigste, men efter Joe Rogan havde besøg af Mark Sisson på sin podcast (2t.30min.), forstod jeg hvor vigtigt fedt er for at trives på paleo kosten. Jeg havde indtil da stillet sulten med for lidt fedt og protein. Jeg fik hurtigt fingrene i Sissons bog The Primal Blueprint. Bogen indeholder den indtil nu bedste introduktion til, hvordan kosten skal deles op i fedt, protein og kulhydrater.

Sundt fedt er hovedbrændstoffet, så som nødder, avocadoer, kokos- og olivenolie, æg, smør og kød. Efter fedt kommer protein. Herfra henter kroppen aminosyrer. De hjælper kroppen til at vedligeholde, opbygge og reparere muskler, hud og negle. Protein har også den fantastiske egenskab at give dig god mæthedsfornemmelse. Til sidst men ikke mindst kulhydraterne. Du bør tænke friske grøntsager og frugt. Sisson fortæller at den magiske fedtforbrændingsgrænse ligger omkring 150g. kulhydrater om dagen. Prøv dig frem. Se hvad der virker for dig. Hvis du udelukkende får dine kulhydrater fra grøntsager med lavt stivelsesindhold og frugt, kan du roligt spise store salater og stadig være under 150g. om dagen.

Klassikerne

Jeg vil gerne spise efter årstiden. Det giver mig nemlig muligheden for at spise lokale råvarer, som burde være i butikken mens de er mest fyldt med næring. Dog har jeg nogle faste ting i køkkenet, som meget tit indgår i min madlavning.

  • Kokosolie (smagsneutral)
    Kokosolie spiller en stor og vigtig rolle i min madlavning. Jeg steger langt det meste af min mad i det på grund af dets høje røgpunkt. Olien kan med andre ord opvarmes til en højere temperatur end mange andre olier.
    Kokosolie har et stort indhold af mellemkædede fedtsyrer (du kender måske MCT-olie?), som er ren brændstof for kroppen. 10g. smør, 20g. kokosolie blendet i en god smagfuld kaffe giver en et lækkert boost af energi.
  • Æg
    Spejlæg, omelet, som wrap, i salat og blommen som sauce eller i en hjemmerørt mayo. Æg er et must i mit køkken. Og så er det en god kilde til protein, vitaminer og mineraler.
  • Avocado
    Ikke nok med at de smager virkelig godt og er alsidige. De indeholder også en masse vitaminer (B, E og K) samt umættede fedtsyrer.
  • Kål
    Hvidkål, blomkål, spidskål, rødkål, rosenkål, sjældent går der en dag, hvor jeg ikke spiser en eller anden form for kål. De kan holde en salat indbydende og knasende frisk længe. Blomkål bliver til en fantastisk mos med lidt hvidløg, smør og muskatnød. De er alle rige på vitaminer og mineraler.
  • Citron/lime
    Et køkken uden syre er kedeligt. Det er utroligt hvor meget et skvæt f.eks. citron eller lime kan løfte en ret.

Hamsterhjulet og fokus

Jeg har alt for mange gange ligget på sofaen foran fjernsynet og skovlet mad indenbords. Det er jo hyggeligt og fortjent efter en hård arbejdsdag, ens hjerne er slået fra. Man orker kun at tage den ene bid efter den anden, imens man næsten følger med i tv-programmet. Man tænker ikke over, hvad man spiser, hvad det smager af eller om man er mæt. Da jeg fangede mig selv i det hamsterhjul, begyndte jeg at arbejde mig ud af den vane. Det var og er svært.

Løsningen er at spise måltiderne, som når man er på en lækker restaurant. Sæt maden i centrum. Jeg kommer træt hjem fra mit arbejde i boghandlen, varmer min mad, og spiser det ved mit spisebord. Jeg kan have den podcast kørerende, som jeg lyttede til på vejen hjem. Men alligevel er der mere fokus på maden.
Jeg gjorde en interessant oplevelse, da jeg begyndte at spise sådan. Jeg begyndte at stille krav til den mad, jeg spiste. Hvis jeg skal fokusere på min mad, skal det være godt. Jeg kan ikke gøre det med en købepizza eller lignende. Lige så snart det er hjemmelavet mad lavet af gode friske råvarer, så kører det bare. Det er en selvopfyldende vane, at spise med fokus på sin mad.

Jeg læste tips til at spise mere mindfullt af Darya Roses. Det jeg gør mest ud af, er at holde fokus på maden, smage og dufte den. Jeg spiser maden ved mit spisebord og holder forstyrrelserne til det minimale, f.eks. en podcast. Det er som at følge med i en spændende samtale ved spisebordet. Jeg lægger bestikket fra mig, imens jeg tygger maden. Og jeg er opmærksom på, hvornår jeg føler mig tilfredsstillet af måltidet.

Laver jeg en ny ret eller spiser ude på en restaurant, har jeg endnu en lille ting, som jeg gør. Jeg lukker øjnene, når jeg smager den første bid eller to. Jeg fornemmer madens struktur i munden. Jeg prøver at smage de forskellige ingredienser i retten. Det hjælper til at holde mit fokus på maden, og nyde den så meget jeg kan.

Det lave gærde af kål

Til aftensmad prøver jeg at spise varieret. Det kan dog være svært og også dyrt. Jeg laver typisk frysevenlig mad i store portioner, som jeg kan tø op og gøre spiseklar hurtigt. Jeg ved ikke med dig, men når jeg kommer hjem fra mit arbejde i boghandlen, er jeg træt i knolden. Det sidste jeg vil på det tidspunkt, er at begynde at svinge gryder og kokkeknive for at lave lækker mad.

Udsigten til at skulle bruge tid i køkkenet efter en arbejdsdag har flere gange resulteret i, at jeg er sprunget over hvor gærdet virkede lavest og bestilt mad ude i stedet.
Det har jeg lært af og derfor den frysevenlige mad, som kan tilberedes på under 10 minutter. En af mine favorit go-tos er Madbandittens Karamelliseret hvidkål med spicy oksekød. Jeg bruger karry og chili til at krydre kødet. Sådan en portion med en avocado, friskpresset lime og en god chilisauce – yum!

Fortjenester og moderation

Jeg elsker mad, og en del af mad for mig er desserter og snacks. Jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære vin, øl og drinks. Ej heller nachos, burgere og pizza. Jeg ville meget hurtigt blive træt af et liv uden cookies, tærter og chokolade. Hvad har jeg glemt?

Derfor spiser jeg det i moderation. Jeg har efterhånden læst så mange bøger, lyttet til så mange podcasts og set så mange dokumentarer om særligt vestens mad- og sukkervaner, at jeg alt for godt ved hvilken skade, det gør kroppen ved et overdrevent forbrug.

Afhængigt af mit mindset og mål spiser jeg fortjente måltider og lignende mellem en gang om ugen og en gang om måneden. Ens liv – og derfor ens viljestyrke, motivation og lyster – ændres som tidevandet. Jeg mener ikke, at du skal kaste handskerne fra dig, når modstanden viser sig. Derimod mener jeg, at du afhængigt af dine mål skal belønne dit hårde arbejde, når det er fortjent. Nogle kalder det snydemåltider, jeg foretrækker fortjente måltider. Jeg har arbejdet hårdt og nået et mål eller delmål, derfor har jeg fortjent noget ekstra godt. Det behøver ikke at kun at være spiselige fortjenester. Det kan være efter at have mediteret, trænet, taget et koldt bad, arbejdet på ReThinker og spist ordentligt. At jeg slår hjernen fra til et afsnit Better Call Saul på Netflix.
Apropros Netflix så og genså jeg Michael Pollans virkelig gode dokumentarserie Cooked. Heri bliver en genial idé luftet. Det er fint at spise desserter endda uden begrænsninger. Det eneste man skal gøre, når man vil have noget sødt, er selv at lave det. Den idé tiltaler mig så meget, at jeg vil flytte mine sukkerlyster den vej. Når jeg i fremtiden vil spise dessert, vil jeg selv lave den fra bunden. Jeg kender og udvælger de enkelte ingredienser efter værdierne: økologi, lokalt og kvalitet.

Bum… Det er mine tanker og holdninger om den mad, som jeg spiser.

Jeg er nysgerrig for at høre, hvad du synes om denne type indlæg og dine tanker om mad, så del endelig i kommentarfeltet nedenfor.


Ekstra læsning:

7 Gode grunde til at bruge kokosolie Madbanditten.dk

Smart Fuel: Coconut Oil Marksdailyapple.com

The Definitive Guide to the Primal Eating Plan Marksdailyapple.com

Kalorietabel for grøntsager Kalorietabel.dk

Forskningen kan ikke bevise, at økologi er sundt Videnskab.dk

The Plant Paleo Diet Humansarenotbroken.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.