Kategorier
Blog

Er din telefon din sutteklud eller assistent?

Gør din telefon til din personlige assistent

Pop quiz, hot shot! Hvad har du i hånden, når du vågner om morgenen, står i kø i supermarkedet, bruger offentlig transport, spiser frokost på arbejde, er teenager eller skal til at sove? Nogle gange endda mens du taler ansigt til ansigt med et andet menneske? Svaret er den mest tidsstjælende og trøstende sutteklud for voksne – din telefon.

Hvis du skal være helt ærlig overfor dig selv, hvor tit bruger du din telefon produktivt? Og hvornår er det ren og skær hjernedødt navlepilleri? Lad os ændre det og gøre dig mere nærværende i stedet.

Nogle apps er, ligesom junkfood, designet til at tiltrække din opmærksomhed men aldrig tilfredsstille dig. Derfor kan du ikke lade dem være. Det gælder i særdeleshed socialemedier og spil.

Med få ændringer kan du forvandle din telefon fra at være din sutteklud til din personlige assistent. En assistent som hurtigt hjælper dig skabe overblik over dine aftaler og opgaver, og som viser dig, hvad du har brug for, når du har brug for det. En assistent som ikke forstyrrer dig unødvendigt, men i stedet hjælper dig med at være nærværende, fokuseret og produktiv.

Kategorier
Blog

Tøm hovedet fra det neonfarvede post-it helvede

Forestil dig at alt det, som din hjerne skal huske, står på de her neonfarvede post-it’s. Ville det ikke betyde at indersiden af dit hoved var tapetseret med en kæmpe regnbue af dem? De skulle hjælpe dig med at huske på alt. Fødselsdage, dagligvareindkøb, besvare den email du ikke nåede i går, alle dine forpligtelser både på arbejde og privat. Det hober sig hurtigt op. I mine ører lyder det som en uoverskuelig post-it-regnbue fra helvede.

Vi forsøger at huske og holde styr på alt med en hjerne, som har sin helt egen vilje til, hvad den vil huske hvornår. Derudover har vores hjerner ikke udviklet sig til at skulle holde styr på alle de informationer, som vi fodrer den med i et moderne samfund. Hvis du synes, det lyder bekendt, skal du læse videre. For jeg vil fortælle, hvordan jeg befrier mit hoved fra alle de farverige post-it’s, og i stedet har gjort plads til at være mere nærværende, mere produktiv og mindre stresset.

Kategorier
Blog

Pas på junk!

Du er måske ikke klar over det, men du er omringet af junk. Det hiver og trækker i din opmærksomhed. Det giver dig følelser af behov, du ikke har brug for, og som måske endda er skadeligt for dig. Junken gør sit bedste for at fordumme dig og dine venner i forsøget på at holde jeres opmærksomhed i bare lidt længere tid.

Junk kommer i mange former og størrelser. Alle kender til junkfood men hvad med: nyheder, information, underholdning, sladder og bevægelse? Bare tænk på realityserier, click-bait nyheder, bro-science, bagtalelse eller en dårlig kropsholdning. Selv ens egne tanker kan være junk, vi siger ting til os selv, som vi aldrig ville sige til andre.