Kategorier
Blog

Sådan bruger jeg tags i Things

Slip kræfterne gemt i tags løs

I mit sidste indlæg beskrev jeg, hvordan jeg bruger listerne i appen Things. I dette indlæg vil jeg beskrive det tagging-system, jeg bruger.

Tags, når de er brugt rigtigt, er en effektiv og hurtig måde at sortere dine gøremål i Things, så du kan skabe et overblik på dine lister.

Det tog mig lang tid at finde en god måde at bruge tags på i Things. I starten var jeg helt imod at bruge dem og syntes, at de var et tidsspild. Dengang så jeg tags som en brainstorm-løsning, hvor man pøser alle de tags på et gøremål, man kan komme i tanke om. Det resulterer i, at man bruger en masse tid på at oprette og behandle sine gøremål, der får så mange tags hæftet på sig, som man ikke bruger, og skaber mere rod end overblik.